Stor publikumsinteresse for teatersæson 2009/10
21.08.2009
Teatrene i Københavns Teater oplever en stor interesse blandt publikum for teatersæsonen 2009/10. De har i år oplevet en fremgang i salget af teaterabonnementer, hvor der allerede nu er solgt 90.000 billetter i abonnement. Det er en stigning på 7% i forhold til sidste år.
Fremgangen i dette års salg kommer oven på sidste års store publikumsstigning på i alt 39%. Københavns Teater er dermed inde i en meget positiv udvikling.
Teatrene i Københavns Teater er Betty Nansen Teatret, folketeatret.dk, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater.
Yderligere kommentarer:
Direktør Steen Pade, tlf. 33 36 67 66