Den alternative teaterkomission

Københavns Teater kommenterer her den alternative teaterlovskommissions betænkning, sådan som den er fremstillet i Berlingske Tidende og Politiken d. 12. august

Baggrund

Den alternative teaterlovskommission offentliggør sin betænkning ved et pressemøde onsdag d. 13. august kl. 12.30 på Handelshøjskolen.

For Københavns Teater er rapportens væsentlige konklusioner:

· Kunstrådets scenekunstudvalg skal stå for at vurdere og tildele støtte til et antal statsstøttede teatre, der hidtil har været opført selvstændigt på finansloven.

· I den forbindelse skal Københavns Teater nedlægges, og vores teatre altså støttes enkeltvis af Kunstrådet. Kommissionens begrundelse for at ville nedlægge Københavns Teater er bl.a., at der angiveligt er uklar kompetencefordeling mellem de forskellige niveauer i Københavns Teater.

· Billetformidlingsordningen nedlægges, og billetstøtten fordeles som driftsstøtte til de enkelte teatre.

Københavns Teaters overordnede kommentar

Det fremsatte forslag medfører en centralisering af beslutningskompetence i Kunstrådets scenekunstudvalg. Det kan medføre en ensretning og manglende alsidighed, som er i modstrid med den pluralisme, der hidtil har kendetegnet det offentligt støttede teater i Danmark.

For øjeblikket tager det politiske system et direkte ansvar for de store teatre, herunder Den Jyske Opera, folketeatret.dk samt Københavns Teater, fordi disse institutioner er opført selvstændigt på Finansloven. Dette ansvar vil blive svækket, hvis institutionerne overføres til Kunstrådet. På kortere eller længere sigt kan det betyde, at bevillingerne udhules.

Forslaget om at nedlægge billetformidlingsordningen har interessante takter, som bør overvejes nærmere.

Københavns Teater afviser derimod forslaget om, at organisationen nedlægges. Vi mener, det er en dårlig idé af flere grunde:

Københavns Teater (KbhT) modtager årligt godt 100 mio. kr. i statsstøtte, midler som skal bruges til at producere teater af høj kunstnerisk kvalitet med alsidighed, udvikling og fornyelse.

Samtidig skal vores teatre, i modsætning til landsdelsscenerne og Det Kongelige Teater, præstere en meget stor egen-indtjening – sammenlagt årligt mellem 40 og 50 mio. kr. – for at hænge sammen økonomisk. Både landsdelsscenerne og Det Kongelige Teater modtager væsentligt større tilskud pr. teatersæde.

Det er denne kobling mellem det kunstneriske indhold og offentlig og privat finansiering, der er kernen i KbhT’s eksistensberettigelse.

KbhT er som moderselskab i stand til at give de teatre, som af kunstneriske grunde kommer i økonomisk uføre, en hjælpende hånd. Dette sikrer, at vores teatre i det hele taget tør eksperimentere kunstnerisk, og det er samtidig en både robust og sparsommelig ordning, fordi den bygger på en indbyrdes solidaritet. Denne mulighed falder bort i kommissionens forslag, som bliver dyrere, hvis det nuværende antal scener skal sikres forsvarlig økonomi.

Såvel fra vores teatres side som fra politisk hold er der, specielt efter åbningen af Operaen og Skuespilhuset, et ønske om at have en tung modspiller til Det Kongelige Teater i København. Det er en yderligere begrundelse for et stærkt KbhT, der kan sikre vores teatre en samlet strategisk retning. Heri indgår dels en styrket fælles markedsføring, der supplerer teatrenes egen markedsføring, og som kan tiltrække nye publikumsgrupper og dels et fælles billetsystem og en fælles abonnementsordning.

Københavns Teater har påtaget sig opgaven med at koordinere overenskomstforhandlingerne på landsdelsscenerne, Den Jyske Opera, folketeatret.dk og Københavns Teater. Det er i teaterloven en tilskudsbetingelse, at Finansministeriet efterfølgende kan godkende de indgåede overenskomster. Også her er der en kobling af juridiske, økonomiske og kunstneriske hensyn, der kalder på en stærk organisation.

Københavns Teater afviser, at der er problemer med kompetencefordelingen mellem organisationens forskellige niveauer. Der er tværtimod etableret et tillidsfuldt og frugtbart samarbejde mellem den centrale bestyrelse og de enkelte teatres bestyrelser.

Kunststyrelsen som administrativ operatør i forhold til Københavns Teater

Hvis kommissionens forslag følges, så Københavns Teater lukkes og bevillingen overføres til Kunstrådet, vil Københavns Teater administrative opgaver skulle varetages i Kunststyrelsen. Det kan medføre politisk omklamring, fordi Kunststyrelsen som statsinstitution med reference til Kulturministeriet befinder sig tæt på det politiske system.

I modsætning hertil skal Københavns Teater som uafhængig selvejende institution udelukkende varetage teatrenes interesser. Kommissionens forslag betyder altså også på dette punkt en centralisering og at armslængdeprincippet falder bort, hvilket hverken er i teatrenes eller scenekunstens generelle interesse.