Stllingsopslag

Stllingsopslag


30.08.2007

Københavns Teater søger kommunikationskonsulent (barselsvikariat)


Er du erfaren kommunikationsmedarbejder med mod på både markedsføring, magasinredaktion og strategisk kommunikation? Er du god til at samarbejde med vidt forskellige mennesker? Trives du med at have ansvaret for mange opgaver på samme tid? Og har du lyst til at arbejde med teater? Så har vi et barselsvikariat, der vil give dig udfordringer, afveksling og udviklingsmuligheder!


Vores superdygtige kommunikationskonsulent skal på barsel. Derfor har vi et barselsvikariat ledigt til besættelse fra 1. november 2007 til og med januar 2009.


Stillingen

Københavns Teaters Sekretariat består af 6 medarbejdere, der i samarbejde med teatrene skal indfri de mål, der er fastsat i strategien for Københavns Teater. Som kommunikationskonsulent har du blandt andet ansvaret for de markedsføringstiltag, der er et vigtigt element i strategien for Københavns Teater, og for en række strategiske kommunikationsopgaver.


Dine primære arbejdsopgaver vil være

• Udgivelse af journalistisk magasin for Københavns Teater

• Udgivelse af sæsonmagasin i forbindelse med sæsonstart

• Udvikling og drift af Københavns Teaters hjemmeside

• Fællesannoncering for teatrene

• Udvikling af Københavns Teaters Klub 1. række

• Udvikling af en ny abonnements- og billetformidlingsordning

• Vedligeholdelse af designprogram

• Varetagelse af pressekontakt

Du skal kunne arbejde selvstændigt og reagere både hurtigt og proaktivt, når nye opgaver og behov viser sig. Du vil løbende være i dialog med teatrene, diverse leverandører og andre kontakter. Derfor skal du kunne arbejde på tværs og tænke utraditionelt, samtidig med at du bevarer overblikket over mange arbejdsopgaver på samme tid.


Til gengæld kan vi tilbyde dig en udfordrende og meget afvekslende hverdag i et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad selv vil kunne udvikle dit arbejdsområde.


Kvalifikationer

Som ansøger skal du belyse og dokumentere:

• En relevant akademisk eller journalistisk baggrund inden for kommunikation eller markedsfø-ring

• Minimum 5 års bred arbejdserfaring med kommunikation og markedsføring – meget gerne på kulturområdet

• Erfaring med redaktion og produktion af journalistiske tekster

• Evne til at arbejde på tværs i et dynamisk miljø

• Fleksibilitet og evne til at arbejde under pres fra deadlines

• Analytiske og kommunikative evner


Løn - og ansættelsesvilkår

Kommunikationskonsulenten refererer til administrationschefen, og ansættes på individuel kontrakt og på vilkår svarende til ansættelse som specialkonsulent i statens lønramme 35. Ved ansættelsen kan der i forhold til ansøgerens kvalifikationer eventuelt ydes et kvalifikationstillæg.


Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2007.


Københavns Teater ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle interesse-rede uanset personlig baggrund, alder, køn, religion eller etnisk baggrund mv. til at søge stillingen.


Hvis du har spørgsmål, kan du rette dem til administrationschef Susanne Weihe Dam på telefon 33 36 67 60.


Ansøgning mærket ”kommunikationskonsulent” skal være Københavns Teater i hænde senest mandag den 17. september kl. 12.00 og sendes til:


Københavns Teater

Nørre Voldgade 2, 5.

1358 København K.



Københavns Teater er en selvejende institution under Kulturministeriet, der har til formål at støtte driften af et antal teatre i Storkøbenhavn. Den samlede årlige tilskudsbevilling udgør knap 150 mio. kr. Københavns Teater yder i sæson 2007/08 tilskud til følgende teatre: Betty Nansen Teatret, Camp X, folketeatret.dk, Gasværket og Nørrebro Teater samt Det Ny Teater og Dansk Danseteater. Strategien for Københavns Teater kan ses på www.kbht.dk.